Glem den klassiske dokumentar med kameraet i hånden og god tid til fordybelse.
Det her oplæg er en lyninspiration. En knytnæve af idéer. En time, hvor tempoet er højt, og ingen pauser.
På 60 minutter præsenteres 12 vidt forskellige måder at arbejde dokumentarisk på – med et nyt greb cirka hvert femte minut. Fokus er på form, konstruktion og mod, snarere end traditionel observation.
Vi ser dokumentarfilm:
lavet i studie
fortalt gennem skuespillere og lipsync
genskabt via animation, reenactments og formgreb
bygget af arkiv, lyd, koreografi og iscenesættelse
Oplægget er ikke en gennemgang, men et bombardement af eksempler.
Formålet er ikke at forklare alt – men at ruske op i forestillingen om, hvad dokumentar kan være, og åbne for nye måder at tænke virkelighed, fortælling og film på.