Tilbage til Alle begivenheder

60 min. om: Musikvideoer

FOKUS PÅ MUSIKVIDEO
12 greb på 60 minutter
Glem musikvideoen med stort crew, mange locations, avancerede effekter og flere dages optagelser.
Det her oplæg er en lyninspiration. En knytnæve af idéer. En time med højt tempo og et nyt filmisk greb cirka hvert femte minut.
På 60 minutter ser vi 12 vidt forskellige måder at tænke og fortælle musikvideo på – med fokus på idéer, der kan realiseres med få mennesker, få locations og enkle midler og produceres på kort tid

Vi ser musikvideoer:
• fortalt gennem én persons point of view
• optaget i ét sammenhængende take
• fortalt baglæns eller gennem gentagelser
• optaget på én location
• filmet med mobiltelefon, selfie eller skjult kamera
• hvor sangeren selv bliver filmens hovedkarakter
• hvor helt almindelige mennesker foran kameraet bliver selve idéen

Store instruktører som Spike Jonze, Michel Gondry og Jonathan Glazer til Lars von Trier, Paul Thomas Anderson og David Fincher har brugt musikvideoen som et sted at eksperimentere med filmiske idéer og fortælleformer.

Oplægget er ikke en gennemgang af musikvideoens historie. Det er et bombardement af eksempler.
Pointen er heller ikke at kopiere de film, vi ser, men at opdage det enkle greb bag dem:
Hvad sker der, hvis kameraet kun må være ét sted?
Hvis hele filmen skal være ét take?
Hvis vi ser historien gennem hovedpersonens øjne?
Hvis den samme situation gentager sig?
Hvis hele idéen bare er at stille mennesker foran et kamera og se, hvad der sker?

Fokus på Musikvideo er for dig, der vil udfordre den klassiske musikvideo og opdage, hvor langt man kan komme med én stærk idé, ét klart filmisk greb – og 48 timer til at føre det ud i livet.
Du går forhåbentlig herfra med hovedet fuldt af idéer og lyst til selv at knække musikvideoformen.

Tilmeld dig her:
https://form.jotform.com/262702038377357

Forrige
Forrige
19. oktober

City Sounds

Næste
Næste
2. november

ANSØGNINGSFRIST: PRODUKTIONSSTØTTE