Hvorfor ikke starte dagen med rundstykker, kaffe og en keynote hos Filmværksted Odense?
Sammen med Odense International Filmfestival inviterer vi til gratis keynote og kaffe hver morgen kl. 9.00–10.00. Vi byder på spændende oplæg med filmskabere og branchefolk om aktuelle emner og personlige fortællinger fra filmverdenen.
Ved denne Coffee & Keynote-session kan du møde Sune Maglegaard – instruktør og manuskriptforfatter med uddannelser fra hhv. 18frames og Filmskolen og bred erfaring fra både fiktion og dokumentar.
Sune Maglegaard deler sine erfaringer med, hvordan man skaber en stærk, ultrakort kortfilm. Han har selv en kortfilm på programmet i år: We’ll Always Have Malaga / Lyst & Nød, som er udtaget til Danish Competition. Derudover er han som en del af Filmværksted Odenses mentorkorps en instruktør med fokus på stærke idéer, skæve vinkler og film med noget på hjerte - med afsæt i kerne sætter han fokus på rejsen fra den skarpe idé til de filmiske greb, der får historien til at stå klart i de helt korte formater.
Der er plads til maks. 15 deltagere pr. dag, og tilmelding er nødvendig (kræver akkreditering til OFF26)
Eventet foregår på engelsk!
Vi glæder os til at se dig!