Tilbage til Alle begivenheder

Ansøgningsfrist: SERIESKOLEN MED P3/DR DOKUMENTAR

DRØMMER DU OM AT LAVE DOKUMENTAR?

Serieskolen med P3/DR Dokumentar er et nationalt talentudviklingsprogram for dig, som gerne vil udvikle din fortællerstemme og modne din dokumentarserie. Gennem forløbene introduceres du for nogle af de dygtigste fagfolk fra den danske dokumentarbranche, som vil hjælpe dig med at udvikle de særlige kompetencer, det kræver at lave en dokumentarserie. Derudover får du en unik mulighed for at komme helt tæt på branchen.

Serieskolen har to faser:
Forløb 1: En række gratis online masterclasses, med dygtige fagfolk som vil dele deres viden og indblik.
Forløb 2: Fem bootcamps for udvalgte talenter - kræver at du har søgt om optagelse.
Forløb 2 afsluttes med en branchepitch, hvor du skal pitche din idé for P3, DR Dokumentar og resten af den danske dokumentarbranche.

Deadline til forløb 2 er d. 1. oktober kl. 12.00.

Serieskolen med P3/DR Dokumentar er et samarbejde mellem Filmtalent (Filmværkstedet København, Odense, Aarhus og Viborg), DR og Producentforeningen.

LÆS MERE HER
Forrige
Forrige
29. september

Workshop: Hvordan laver du en visuel præsentation til en dokumentarfilmansøgning?

Næste
Næste
2. oktober

DÈT SKAL DU VIDE SOM FILMFOTOGRAF