Tilbage til Alle begivenheder

SÅDAN BRUGER DU MUSIK I DIN FILM

Sammen med FilmFyn inviterer vi til et spændende oplæg af filmkomponist Jesperhansen, Signe Jeppesen, der er copyright consultant ved NCB (Nordisk Copyright Bureau) og musikforlæger Mette Zähringer.

Sammen vil de komme rundt om følgende emner:

  • Hvad er filmmusik? Og hvilke typer musik findes der til film?

  • Hvad kan en filmkomponist tilføre dit projekt?

  • Vi gennemgår en films forløb med musikken for øje, fra manuskript til færdig film.

  • Hvordan forløber samarbejdet med filmkomponister – og hvem på holdet arbejder typisk sammen med komponisterne?

  • Økonomi – hvad koster det at få musik på din film. Fra gratis til Hollywood

  • Den gode kontrakt

  • Rettigheder for brug af musik – Myter og fakta

  • Cue-sheets og anden rapportering – i Danmark, i Europa og i den store verden

Der vil til arrangementet også være masser af plads til spørgsmål - så kom med og bliv klogere, hvis der er noget, du er nysgerrig på eller i tvivl om.

Eventet er gratis, og foregår på Filmværksted Odense.

Om oplægsholderne

Jesper Hansen har skabt musik til kortfilm, serier og film siden 2008. Blandt andet Daniel Rye – livet efter Syrien’ (2020) og ’An eternity of you and me’ (2022) og aktuelt er han komponist for serien ‘Danefæ’. Jesper Hansen er meget aktiv i forbindelse med de politiske og formidlingsmæssige lag omkring filmmusikken. 2011 – 2024 og igen fra 2026 har han siddet i bestyrelsen for Brancheklubben for Film og Mediekomponister, og er forperson for den europæiske fællesorganisation FACE og næstforperson i ECSA.

Mette Zähringer er VP og partner i Iceberg Music Group med fokus på sync-licensering. Hun har 37 års erfaring fra den danske musikbranche og har arbejdet med blandt andet A&R, produktudvikling, copyright-administration og juridiske forhold inden for plade- og musikforlagsbranchen. Mette har omfattende international erfaring og har samarbejdet med kunstnere som Scatman John, Dúné, The Blue Van, Tim Schou og Nice Little Penguins. Hendes særlige ekspertiseområde er synkronisering af musik til film, tv, spil og reklamer

Signe Elisabeth Jeppesen er copyright consultant hos NCB. Hun er uddannet i Film- og medievidenskab fra Københavns Universitet, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med de etiske aspekter i adaptionen af fakta til fiktion og med udvikling af serie manuskripter. Før hendes ansættelse hos NCB har hun været producerassistent hos UMA film, hvor hun blandt andet har udviklet kreative projekter og udarbejdet støtte ansøgninger. Signe har også været producerassistent hos Snowglobe og Sam Productions.

Besøget er arrangeret af Brancheklubben for Film- og Mediekomponister, BFM i samarbejde med Nordisk Copyright Bureau, NCB. BFM er et netværk under Koda og et af netværkets formål er at styrke dialogen med fremtidens instruktører, producenter og klippere – som forløbene da også er målrettet. Formålet er at få en øget gensidig respekt imellem faggrupperne med et forstærket kunstnerisk udtryk for øje.

Forrige
Forrige
2. november

ANSØGNINGSFRIST: UDVIKLINGSSTØTTE

Næste
Næste
20. november

48 Timers Musikvideo