international Co-support
Til dig, der allerede har erfaring med at lave film og skal i gang med et international projekt.
-
Ansøgninger skal modtages senest kl. 12 på dagen for ansøgningsfristen.
2025
03. november2026
02. februar
04. maj
10. august
02. november -
Filmværksted Odense tilbyder international co-support til projekter, der rækker ud over Danmarks grænser.
Hvis dit projekt:
Har en dansk co-/producer tilknyttet
Og allerede er støttet af en Screen Talent Europe (STE) partner
… kan du søge international co-support hos os.
Formålet er at styrke samarbejdet på tværs af lande og give unge filmskabere mulighed for at udvikle og realisere deres projekter i et internationalt miljø.
Støtten kan dække dele af produktionen, rejse- og opholdsudgifter eller andre nødvendige aktiviteter, der sikrer, at projektet får de bedste betingelser for at lykkes – både kunstnerisk og praktisk.
Bemærk, at ordningen ikke støtter spillefilm.
-
Du kan søge om op til 30.000 kr. i produktionsstøtte
Bevillingskonsulenten kan øremærke et bestemt beløb af dit støttebeløb til en udviklingsstøtte med en ekstern konsulent
Der skal være min. 40 dage fra ansøgningsfristen til første optagedag
Du skal søge i udviklings- eller preproduktionsfasen via en dansk producer eller co-producer
Du kan kun ansøge et dansk filmværksted med dit projekt i samme ansøgningsrunde
Dit projekt er allerede støttet af en Screen Talent Europe (STE) Partner/Organisation (se mere her)
Dit projekt skal bidrage til det fynske filmmiljø ved fx:
at ansøger bor på Fyn
at der er fynske A-funktioner på holdet
at produktionen og/eller post-produktionen foregår på Fyn
men også at produktionen fremgår internationalt enten via crewmedlemmer og/eller produktionen foregår udenfor Danmark
-
Du kan søge om op til 30.000 kr. i produktionsstøtte.
Bevillingen skal bruges til afholdelse af udgifter i forbindelse med den støttede produktion. Støtten kan ikke bruges til indkøb af teknisk udstyr eller aflønning af filmhold, men fx anvendes på:
• aflønning af skuespillere, der er medlem af skuespillerforbundet eller er på sidste år af deres uddannelse
• rejse- og opholdsudgifter
• transport
• forplejning
• kostumer
• regi
• leje af lokation
• leje af udstyr, filmværkstederne ikke råder over
• andre nødvendige og basale omkostninger i forbindelse med produktionen
-
Indsendelse og kvittering for ansøgning
Indsend din ansøgning inden deadline. Du kan søge om produktionsstøtte på op til 30.000 kr.
Produktionslederen fra Filmværksted Odense kvitterer med en mail, der bekræfter, at ansøgningen er indstillet til behandling af den eksterne bevillingskonsulent. Alternativt kan der gives et teknisk afslag per mail, hvis ansøgningen ikke opfylder retningslinjerne eller bilagskravene.
Produktionslederen fra Filmværksted Odense sender ansøgningsmaterialet til den eksterne bevillingskonsulent til gennemlæsning.
Produktionslederen og direktøren fra Filmværksted Odense læser ligeledes alle indkomne ansøgninger.
Indstillingsmøde med den eksterne bevillingskonsulent:
Produktionslederen og direktøren fra Filmværksted Odense mødes med den eksterne bevillingskonsulent og gennemgår ansøgningerne og bevillingskonsulentens noter. Bevillingskonsulenten træffer her afgørelse om, om det enkelte projekt skal have hhv. et afslag (dit projekt har ikke fået støtte), et LOI (Letter of Interest – dit projekt er i betragtning til støtte) eller et LOC (Letter of commitment – dit projekt har fået støtte).
Senest fire uger fra ansøgningsfristen fåralle projekter en mail fra Filmværksted Odense med en afgørelse om projektet samt skriftlig feedback fra bevillingskonsulenten.
To mulige afgørelser: Afslag og LOC
Får dit projekt et afslag:
Du får ikke produktionsstøtte i denne runde. Filmværksted Odense tilbyder dig i stedet et møde med produktionslederen og direktøren, der handler om, hvordan du kommer videre med dit projekt og evt. kan søge igen i en kommende runde. Mødet handler derfor ikke om feedback på dit projekt.Får dit projekt et LOC (Letter of Commitment):
Du har fået produktionsstøtte. Du tilbydes et kort, uddybende feedbackmøde med den eksterne bevillingskonsulent. Filmværksted Odense sender dig herudover et støttetilsagn til underskrift.
Du kan se hele støtteprocessen fra LOC til færdig film her.
-
Vi skal modtage din ansøgning senest kl. 12 på ansøgningsdagen.
Din ansøgning sendes sammen med følgende bilag i PDF-format:
Fiktion:
Bilag 1
Din støtte fra anden STE Partner med kontrakt og bekræftelse
Et visuelt treatment med beskrivelse af projektets univers, moodboard, billeder fra location, billeder af cast mm.
En holdliste med angivelse af cast og crew (markér de crewmedlemmer, der pt bor på Fyn og det andet land)
Bilag 2
Et manuskript
Det er valgfrit, om du undervejs vil uploade et detaljeret budget og finansieringsplan.
Dokumentar:
Bilag 1
Din støtte fra anden STE Partner med kontrakt og bekræftelse
En synopsis med beskrivelse af projektets univers, karakterer og handlingsforløb samt et moodboard
En holdliste med angivelse af cast og crew (markér de crewmedlemmer, der pt bor på Fyn og det andet land)
Bilag 2
En visuel præsentation - råklip af karakterer og miljø og/eller en pitchtrailer af filmens historie
Det er valgfrit, om du undervejs vil uploade et detaljeret budget og finansieringsplan.
-
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte direktør/STE’s Head of Outreach Mette Bihl på mette@ofilm.dk eller telefon +45 2557 8822.